SAT I
VERDEN

SAT I VERDEN

HANDLING

Der er kaos i morgentrafikken, for på Frederikssundsvej står en kæmpestor peberkværn lavet af olietønder. Blomsterbinderen Tobias er sikker på, at peberkværnen er til ham, for han fylder 30 år i dag. Men hverken hans arbejdsgiver eller nogen af hans bedste venner har sat en peberkværn til ham. For venner bliver også voksne og skaber egne familier, og så står man tilbage, helt alene i livet.

“Før man har fået børn, kender man ikke til rigtig kærlighed,” siger én til Tobias. Men har man ikke nogen værdi, hvis man ikke reproducerer sig? For at få et sikkerhedsnet, nære relationer og komme til at spille en rolle i nogens liv overskrider Tobias alle vennernes grænser, og under desperadofeltråbet: ”Venner er den familie, man selv vælger!” støder han dem uoverlagt fra sig.

INFORMATION

Medvirkende: Magnus Haugaard, Cecilie Bogø Bach, Anton Hjejle m.fl.

Producent: Det Kongelige Teater

Iscenesættelse: Thomas Bendixen

Varighed: 135 min. m/pause

Løssalgspris: 300,- / 275,-
Ungdomsbillet: 75,-