HANDLING
„Lykke Per‟ er en gribende teaterforestilling, der tager dig med på en tempofyldt, interaktiv rejse gennem Henrik Pontoppidans 800 siders nobelprisvindende roman.
Peter Andreas Sidenius vokser op i et strengt og moraliserende præstehjem i en lille by i Midtjylland. Her skal man nøjes, være ydmyg og stille sig tilfreds. Men Peter Andreas vil ændre verden. Han flytter til København i en indædt tro på, at han er skabt til noget ekstraordinært stort. Han forkaster sin fortid, kalder sig ‘slet og ret Per’ og hvirvler sig ud i en blodtørstig kamp efter den prestige, han mener, han har fortjent.
„Lykke-Per‟ foregår i en turbulent tid – for ca. 100 år siden – hvor Danmark satte alt ind på, at den industrielle omvæltning skulle redde os alle: Fantastiske kraft-motorer drevet af naturkræfter og gas skulle ændre verden, som man kendte den, og vække det kulturelle menneske til en ny verdensorden, hvor alle jordens beboere skulle eksistere i solidarisk samhørighed.
„Lykke-Per‟ er en utrolig fortælling om at ville lykkes i livet – at vriste sig fri af livets spændetrøje, at gå efter det yderste og… lykkes med livet uden at tabe sig selv.
INFORMATION
Medvirkende: Sofie Ancher Vea, Matias Hedegård Andersen og Henrik Blauner
Varighed: 80 min. u/pause
Løssalgspris: 150,- Unum. pladser
Ungdomsbillet: unge u. 25. år: 75,- kr excl. gebyr