Gratis Gadeteater - Lus i Skindpelsen - 16. august 2019

Fredag 16. august 2019 kl. 14.30 på Rådhustorvet i Skive.
 
Lus i skindpelsen er en teaterforestilling i den komiske boldgade; fortalt i et universelt fysisk teatersprog, der gør den velegnet på tværs af såvel alders- som landegrænser.
 
I den varme sommersol sidder to venner på en bænk og udveksler drømme. En tredje kommer forbi. Han vil gerne være med i selskabet,- men tre på en bænk er en for mange og han afvises!
 
Han får en ide- han vil sætte lus i skindpelsen. Han vender tilbage i utallige forklædninger for at så splid mellem de to venner. Planen lykkes . En sort sky går for solen. Vennerne begynder at slå hinanden i hovedet med alverdens fornærmelser. Det udvikler sig til en grotesk slapstick krig direkte for øjnene af publikum.

Lus i skindpelsen er en forestilling med opbyggelig morale og happy end.

Instuktør: Jacques Matthiessen
Medvirkende: Niels Peter Kløft, Niels Grønne og Søren Møller Pedersen
Scenograf: Christian Q. Clausen
Komponist: Mikael Fritze
Kostumer: Nadjaviga Vela Eviayea Jensen
Lys: René Lützen

Varighed: Ca. 60 minutter

Aldersgruppe: For voksne og børn fra 6 år
 
 
Skive- og Omegns Teaterkreds | Teaterpladsen 10, 7800 Skive - Denmark | Tlf.: 97520020 | kontor@skiveteaterkreds.dk