Der var engang, hvor visionære ledere formede landets fremtid over rødvin og grønne pilsnere på brune beværtninger. I dag er der kun sukkerfattig fairtrade sodavand på bordet, men alligevel har den politiske promille aldrig været højere. Men frygt ej, for der er lys i mørket…
Bevæbnet til tænderne med formidabel musikalitet, adonis-fysik og en særdeles rimelig billetpris er MAGT fra efteråret 2023 nemlig klar til at indtage de danske landeveje og bringe håbet tilbage til folket i det spritnye satireshow ”SUPERMAGT”.