Bohr

Onsdag 2. feb. 2022 kl. 10.00 + 19.30 i Skive Theater

Verden rummer mere end hvad, vi kan se og mærke.

Niels Bohr revolutionerede den moderne videnskab, da han fremsatte sin teori om, at fysikken beskriver verden i vendinger, vi ikke umiddelbart kan visualisere eller forestille os. Sandheden kan virke selvmodsigende, og paradokset bliver kun et startpunkt for nye opdagelser.

I 2022 er det 100 år siden, Niels Bohr modtog sin nobelpris i fysik, og i den anledning vil GLiMT hylde og portrættere denne ikoniske person og videnskabsmand. Det bliver med en storslået multidisciplinær forestilling, der udfordrer fysikkens love og – ligesom Bohr – bringer undren tilbage i måden, vi ser verden på.

Med GLiMTs karakteristiske sceniske sprog, der eksperimenterer med relationen mellem performere og scenografi, bliver historien fortalt med fx et cyr wheel i rasende fart, der illustrerer Bohrs forskning omkring atomets hemmeligheder, og kropslige udfoldelser og illusioner, der forvrænger tid og rum og udfordrer tyngdekraften.

 

Gennem en stærk visuel og sanselig forestilling vil vi komme Bohrs tanker nærmere – og forstå, at vores daglige opfattelser af vores verden gemmer på så mange utrolige hemmeligheder.

Aldersgruppe: Fra 14 år

Forestillingen varer 1 time uden pause.

Medvirkende:
Kajsa BohlinIscenesættelse: Lars Lindegaard Gregersen
Lysdesign: Sonja Lea
Videodesign: Søren Knud
Koreografi konsulent og kostumedesign: Camila Sarrazin
Konsulenter: Christian Joas, leder Niels Bohr Arkivet, Rob Sunderland, arkivar Niels Bohr Arkivet, Nils Overgaard Andersen, fysiker og professor emeritus i Kvanteoptik ved Niels Bohr Institutet, Prof. Anja C. Andersen ved Niels Bohr Instituttet.