HANDLING
Brunos Bodega er en fuldstændig almindelig bodega. Et brunt værtshus. En beværtning. En bar. Kær bar har mange navne. Her findes ikke skæve eksistenser. Kun mennesker.
Kom indenfor og mød SønderJytte, Klåge, Allan Pisbows og alle de andre, der er lige så faste som resten af inventaret. Her lever hverdagsdrømme og -tragedier side om side. Og selv om irritationer kan nå uanede højder, rækker netværket tæt og fast ind under selv de dybeste fald.
Ikke mindst op mod jul, når bodegaen oversvømmes af gæster, der tror, der serveres sandwich og cafe latte. Kig selv ind – og nap et fyraftenssæt.
INFORMATION
En del af: Teater i Tiden
Medvirkende: Lasse Popp, Asger Kjær, Pernille Nedergaard Haugesen m.fl.
Instruktør og koreograf: Marlene Smith
Manuskript og sangskriver: Lasse Popp
Scenografi og teknik: Christian Q., Lasse Popp og teknikerholdet
Varighed: 75 min. u/pause
Løssalgspris: 150,- Unum. pladser
Ungdomsbillet: 75,-
Teaterpakke: 5 forestillinger kr. 600,-