Køb billet 

Pris: Børn: 125,-/Voksne: 125,-

Billetsalget starter 7. august

Torsdag 26. oktober 2017 kl. 18.00 i Skive Theater

Ny børneopera om Askepot - 5-12 år

Den Jyske Opera har produceret en helt ny sjov eventyropera, der leger med Rossinis udgave af Askepot, men byder på sit helt eget persongalleri uden prins og store balscener. Her er ingen Disney-agtig Askepotfigur og kun en enkelt lille mus i historien. Operaen handler derimod om tre sammenbragte søstre, Trille, Trunte og Tanne. Trille og Trunte har travlt med at pynte sig i fine kjoler og med store parykker. Ligesom Askepot må Tanne finde sig i at blive hundset med af sine to søstre og fungere som påklæder og stik-i-rend pige. Rossinis skønne toner er arrangeret på nye og overraskende måder af Branko Djordjevic, som selv medvirker i forestillingen. Fire operasangere fra Den Jyske Operas Kor medvirker i rollerne som de tre voksne søstre og den gamle mor, der har store opera-ambitioner på sine døtres vegne. Operaen er i 1 akt, synges på dansk og varer 45 minutter.

Sangere: Hanne Hohwü Houmøller, Eline Denice Risager, Sine Algreen Møller, Bolette Bruno Hansen
Akkordeonist: Branko Djordjevic
Instruktør: Birthe Bonde Niilonen
Produktion: Den Jyske Opera

Billetsalg åbner mandag 7. august 2017

Billeder fra forestillingen

Skive- og Omegns Teaterkreds | Teaterpladsen 10, 7800 Skive - Denmark